Plus artikel

Det bliver næsten ikke mere centralt i København. Flankeret de organiske, kobberfarvede Axel Towers og Københavns eget farvestrålende eventyrslot, Palads, ligger det bæredygtige spiseri, Restaurant Bastards.

Siden 2017 har de fokuseret på at servere dogmeløs kvalitetsmad med produkter fra de bedste producenter. På den måde kan de servere den bedste middag – til den bedste pris – for dig.

Men i virkeligheden går restaurantens historie langt længere tilbage. Den ejes af Nicklas Rasmussen og Jonas Fjellegaard sammen med René Poulsen, der har ikke mindre end 28 års erfaring som restauratør på Axeltorv. Her var den hedengangne Café René samlingspunkt: ”Café René har igennem tiden været samlingssted for mange mennesker. Mange københavnere har været forbi på et tidspunkt i deres liv, ” fortæller Nicklas Rasmussen, der også selv slog sine tidlige restaurationsfolder på Café René.

”Idealet for moderne dansk mad i mellemklassen”

Men selvom lokalet og folkene bag er de samme, har Bastards ikke meget med Café René at gøre. Cafémaden er skiftet ud med et seriøst køkken, hvor økologi, sæson og velsmag rangerer højere end dogmer. Man fristes helt til at kalde det et 'bastard-køkken'. Som Nicklas Rasmussen slår fast:

”Vi følger ikke en bestemt madgenre eller et bestemt køkken såsom det franske eller italienske. Så på den måde er vi ikke låst fast af et bestemt køkkens dogmer, og hvad der ellers følger med. Det vigtigste for os er velsmagen.”

Derfor kan du også bl.a. glæde dig til tatar med dansk urtemayo, kalveculotte med grillede løg og citronfromage med creme af chantilly. Et køkken, der fik Berlingskes anmelder, Søren Francke til at kalde Bastards ”tæt på idealet for moderne dansk mad i mellemklassen.”

De 4 årstider

Vi er langt fra Vivaldis symfonier, men de 4 årstider spiller en helt central rolle på Restaurant Bastards. Her skiftes menuen nemlig 4 gange om året, så den følger de råvarer, der er naturligt tilgængelige – og ikke omvendt. ”På den måde er vi sikre på, at vores menu altid afspejler sæsonens råvarer,” siger Nicklas Rasmussen.

”Vi har høj fokus på bæredygtigheden i vores valg af produkter og samarbejdspartnere. På den måde opnår vi det bedste produkt til den bedste pris,” slår Nicklas fast. Restauranten har da også samarbejder med en lang række mindre fynske producenter – som en ode til Nicklas’ hjemegn ved Svendborg – ligesom de får leveringer fra kendte danske råvareproducenter som Søren Wiuff og Gråsten.

Mere 007 end landsted

Selvom Bastards menu trækker meget på jord-til-bord, er det de moderne, industrielle linjer, du finder i interiøret – men med en bibeholdt varme og hygge.

… Og midt i den eksklusive indretning finder du da også en helt speciel gimmick; en zink-lampe, der er fragtet direkte fra Q’s kontor i filmen James Bond: SPECTRE til Bastards restaurant i København.

Hvis du er rigtig heldig, kan du måske få lov til at komme på nært hold af den. ”Det bord som lampen hænger over, hedder naturligvis bord 007.”

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Restaurant Bastards.


FOTO KREDIT: Dennis Lehmann