Plus artikel
For mange er Tisvildeleje indbegrebet af sommerlandet i Nordsjælland. Den lille idylliske by ligger klods op af både skov og marker, den har måske Sjællands bedste strand som baghave – og så huser den selvfølgelig Musik i Lejet. Men byen er også en sand perle om vinteren, og i løbet af de sidste år er der skudt flere helårsåbne restauranter op, der holder byen i gang med events, hygge og virkelig god mad. Restaurant Kongernes på Hovedgaden har været én af de absolutte foregangsmænd for den udvikling ...
Som den første og eneste restaurant i Tisvilde holder de åbent hver dag. Det siger lidt om Kongernes kærlighed til Tisvilde – og ikke mindst deres engagement i lokalmiljøet. Man kan faktisk næsten ikke sige Tisvilde uden at sige Kongernes.
Med events som Rosé Banko, Halloween, Sankt Hans, masser af fællesspisninger – og godt humør og store smil, har restauranten for alvor vist alle, hvor meget Tisvilde egentlig kan, hvad end kalenderen siger uge 29 eller 46.
Et kongeligt spisekammer i Nord
I hundredvis af år har Nordsjælland tiltrukket alle - lige fra konger og dronninger til folk og røvere – og det er der en grund til. Området har nemlig haft – og har det så sandelig stadigvæk – en overflod af lækre råvarer og små producenter, der ved præcis, hvordan man får det absolut bedste ud af dem.
Og det er lige præcis de lokale producenter, som Restaurant Kongernes samler det aller bedste fra på deres menukort – så du kan få en bid af Nordsjælland, der er en sand Konge værdig.
God mad behøver ikke at udelukke store smil og kram
Når du går ned ad Hovedgaden, er det første ved nr. 66, der møder dig, ikke et fancy menukort. Det er i stedet et håndlavet skilt, hvor der står ”Kram: 0,-”. For bare fordi Restaurant Kongernes serverer god mad, betyder det ikke, at stemningen er opstyltet; der skal du i stedet føle dig hjemme og nyde et sublimt måltid i godt selskab.
Hos Kongernes kan maden bestemt beskrives som fransk med et nordisk pift. Men der hersker ikke nogle dogmer i køkkenet. Derfor kan du fx også finde retter som klassisk varmrøget laks – serveret med røget chipotlemayo, eller kalvestriploin med ristede soyamandler.
Tisvilde: Mindst lige så smuk i vinterhalvåret
Hvis du skulle få lyst til en gåtur før eller efter maden, er Tisvilde også et fantastisk naturområde i de koldere tider. Med en billedskøn havudsigt, kilometervis af smuk sandstrand og en skov fyldt med orange efterårsblade, kronvildt og de fineste gåruter, er Tisvilde mindst lige så meget (og måske endda mere) en tur værd, selvom sommerfolket har vendt snuden hjemad.
Én ting er i hvert fald sikker: Hos Kongernes får du lige dele mad og god stemning – og den perfekte Tisvildeoplevelse.
FOTO KREDIT: DENNIS LEHMANN
SKRIBENT: LIVA HELIO