FLAVOUR BASTARDS

7-retters @ Flavour Bastards - Nørrebros Hippe, Anmelderroste Plantekøkken

335 DKK
185 DKK
Ekskl. gebyr
2 købt
  • 7 anretninger á 4 serveringer hos Flavour Bastards på Ravnsborggade

  • Lavet af øko. lokale råvarer med omtanke og bæredygtighed

  • Anbefalet af mig&kbh & HappyCow 🐮

  • Dit værdibevis er gyldigt t.o.m. d. 31. august 2026

  • Normalpris: 335,- / Din pris: 185,-


Gør dig klar til en grøn menu, der rammer bredt på smag, tekstur og krydderi. Her møder mellemøstlige toner cremede elementer, sprøde toppings og friske syrlige løft i en menu, der bliver ved med at overraske fra første servering til sidste skefuld. Det starter stærkt med hjemmebagt focaccia og fløjlsblød labneh, toppet med en tapenade på oliven, rosiner og valnødder. Ved siden af lander sprøde, syltede grøntsager med urter, der vækker appetitten.

Herefter venter dybere, varme smagsnuancer: ovnbagte krydrede gulerødder og belugalinser serveret på pisket feta med aromatisk karrybladsolie samt sødmefulde bidder af sød kartoffel toppet med korianderemulsion og nigellafrø. Menuens fyldigere retter byder på vadouvan-ristet blomkål og kartofler med sort hvidløgsemulsion, sprøde kikærter, syltede sennepsfrø og brunet smør, ledsaget af en frisk tabbouleh vendt i citron og sumak.

Afslutningen er blød og let: vaniljeis med rabarber og appelsinblomst samt sprøde, honningristede mandler – en elegant finale på en menu, der balancerer sødt, salt, intensitet og 100% friskhed på én og samme gang.

Grønt på den virkelig smarte måde

Det ligger næsten i navnet. Flavour Bastards. En spisebar, der gerne vil udfordre, hvad du måske troede, du vidste om smag. Her forener headchef Maria Engberg gode, rene sæsonbestemte råvarer med store smage, krydderier og gennemtænkte tilberedninger - i et smagfuldt, grøntsags-middelhavskøkken uden så mange dikkedarer.

Det startede som et nysgerrighedsprojekt. For hvor meget smag kan man egentlig proppe i grøntsager? Svaret er, som du nok har gættet: helt utroligt meget smag! Men ifølge Maria lykkes det kun, hvis du behandler dem ordentligt. "Det handler om tilberedning, smags-sammensætning, krydderier - og om udskæringer". For ja, en grøntsag har også udskæringer og hos Flavour Bastards har de gjort netop dét til deres mission at perfektionere.

... nåhja, og så kræver det selvfølgelig de rigtige råvarer. Derfor får Flavour Bastards leveret deres grønt fra Grønttorvet i Valby - flere gange om ugen; og alt i deres køkken er lavet fra bunden. Glæd dig til en smagfuld aften på en af byens livligste og hyggeligste restauranter.


Din 7-retters menu i 4 serveringer:


  • LABNEH

    Græsk yoghurt toppet med en tapenade på oliven, rosiner og valnødder
  • SYLTET GRØNT

    Syltede radiser, kålrabi og agurk med sumak og friske krydderurter
    ...Til den første servering får i hjemmelavet focaccia

  • OVNBAGTE GULERØDDER & BELUGALINSER

    Vendt med urter, serveret på pisket feta og afrundet med karrybladsolie
  • SØDE KARTOFFELBITES

    Toppet med korianderemulsion og nigellafrø

  • VADOUVAN-RISTET BLOMKÅL & KARTOFLER

    På en bund af sort hvidløgsemulsion, toppet med sprøde krydrede kikærter, syltede sennepsfrø og brunet smør
  • TABBOULEH

    Lavet på blomkål og quinoa, vendt i en vinaigrette af sumak og citron

  • VANILJE-IS

    Serveret med rabarber–appelsinblomst-espuma og honningristede mandelflager

OBS: Menuen er kun et eksempel og skifter efter sæsonen og tilgængelige råvarer

Godt at vide:
Købet af denne oplevelse tæller med i optjeningen af MeYou Premium medlemskab
Indløsning
  • Værdibeviset indløses hos Flavour Bastards på Nørrebro

  • Du kan benytte dit værdibevis helt frem til d. 31. august 2026


Åbningstider:

Indlæser kort...
København N, 2200, Ravnsborggade 12D