



















Frit valg på ALT @ De La Finca - Vesterbros Velanmeldte Argentinercafé
Frit valg på hele menukortet hos De La Finca på Vesterbrogade
5 ❤️ i Politiken - og et hav af andre gode anmeldelser ⭐
Hver voucher har en værdi af 125 DKK
Kan bruges indtil d. 14. oktober 2026
Køb én eller flere vouchers
Normalpris: 125,- / Din pris: 75,-
Træd indenfor hos De La Finca og lad skuldrene sænke sig. Her møder du en argentinsk café-oase på Vesterbrogade, hvor kaffen brygges med ro, maden lander på bordet med hjemlig omhu, og stemningen får dig til at blive hængende lidt længere end planlagt.
Her får du frit valg på hele menukortet til ekstra skarp Niche-pris. Snup en toast med smeltet havarti, prosciutto cotto og soltørrede tomater eller gå efter udgaven med gouda, avocadocreme og friske tomater - begge kommer med et porcheret æg. Mange af deres retter kommer også som glutenfri varianter.
Er du mere til den søde side, skal du ikke snyde dig selv for deres argentinsk-inspirerede sweet rolls med dulce de leche eller en Yoghurt Finca med græsk yoghurt fra Thise, hjemmelavet granola og æblekompot. I koppen kan du glæde dig til kaffe på bønner fra Yellow Bird, matcha latte, egen teblanding - eller en varm chokolade fra Peru, som Politiken kaldte "...nærmest hele turen værd alene.".
Tag en ven under armen, sæt telefonen på lydløs, og lad formiddagen glide over i frokost, kaffe og samtaler, der ikke behøver en bagkant.
Et stykke af Argentina - midt på Vesterbro
De La Finca er skabt af fire søskende fra Argentina, der én efter én fandt vej til Danmark - og til sidst byggede et sted sammen. Ikke bare en café, men et hjem væk hjemmefra. Navnet trækker tråde tilbage til deres barndom tæt på naturen, bjergene, hestene og de lange eftermiddage, hvor maden samlede mennesker omkring bordet.
Politiken kvitterede med 5 hjerter og fremhævede netop det, De La Finca lykkes med: at skabe et sted, hvor man ikke bare kommer for kaffe og frokost, men for følelsen. Et sted med hænderne i noget, blikket oppe og samtalen i gang.
Bag caféen lever også Side B - De La Fincas kreative spor med workshops, pop-ups, kulturelle events, samarbejder med lokale kunstnere og intime private arrangementer. Her kan caféen skifte form fra morgenkaffe til kagedekoration, fra strikkeworkshop til fødselsdag, fra frokoststed til samlingspunkt for dem, der vil noget andet end "bare sidde på café"
Den hjemlige stemning mærker man hurtigt. I stedet for storrumskontor-energi og hastige kaffeaftaler, inviterer De La Finca til nærvær. Her hænger papir på væggene, farver står fremme på hylderne, og langbordene samler både venner, familier, naboer og fremmede, der godt må dele rum uden at kende hinanden på forhånd.
Din voucher kan bruges t.o.m. d. 14. oktober 2026
OBS: Der må max. indløses 2 vouchers pr. person pr. besøg
Åbningstider
Vesterbrogade 164, 1800 Frederiksberg C
Onsdag - Lørdag: 09:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 15:00