NY MENU: Valgfri 3-retters på Den Blå Hund - Legendarisk Frederiksberg-Café













Glæd dig til ↓
Valgfri 3-retters menu hos Den Blå Hund:
1. servering:
Vælg mellem:
Chevre chaud på brød – sprød salat – soltørret tomat – fransk vinaigrette
Oksetartar – urter – cornichon – syltede sennepskorn – crispy løgringe & ramsløgsmayo
2. servering:
Vælg mellem:
Ribeye m. bearnaise eller pebersauce, ovnbagte kartofler eller pommes frites
Bagt laks – urter – karamelliseret selleripuré – stegte gulerødder - blomkål
3. servering:
Vælg mellem:
Gl. Dags æblekage - hjemmelavet æblekompot - hvid chokoladecreme - crumble
Creme brûlée - Flamberet vaniljecreme
Swing forbi og oplev stemningen
Træd ind i et stykke af Frederiksbergs caféhistorie hos Den Blå Hund – et vaskeægte lokalt ikon, som i mange år har været samlingspunkt for kaffeelskere, brunchgæster og livsnydere i alle aldre. Hos Den Blå Hund forenes afslappet stemning med veldrejede retter, og nu inviterer caféen til en lækker 3-retters menu, hvor du selv sammensætter dine favoritter fra et indbydende udvalg.
Menuen byder på forfriskende forretter som salat med gedeost eller den populære oksetatar – perfekt til at vække appetitten. Til hovedret kan du vælge mellem to solide favoritter: En mør og veltilberedte ribeye med valgfri sauce, ovnbagte kartofler eller pommes frites. Du kan også vælge deres bagte laks med urter, serveret med karamelliseret selleripuré, stegte gulerødder og blomkål. Afslut måltidet med en af de søde fristelser – enten en gammeldags æblekage med æblekompot og hvid chokoladecreme eller en silkeblød crème brûlée med knasende sukkertop.
En historisk lokation
Den Blå Hund slog dørene op i slutningen af 1980’erne og var en af de allerførste caféer på Frederiksberg. Dengang var cafékulturen stadig ny i Danmark, men Den Blå Hund blev hurtigt et populært samlingspunkt for både lokale såvel som besøgende, der søgte en afslappet atmosfære og god mad i uformelle rammer. Navnet "Den Blå Hund" stammer fra Gnags’ ikoniske album af selv samme navn fra 1984 – og det karakteristiske blå hunde-logo er blevet et velkendt vartegn på Godthåbsvej.
Et andet ikonisk træk er caféens farverige loftmaleri, skabt af kunstneren Michael Vogelius. For over 30 år siden trådte han ind på caféen med skitser under armen og fik straks grønt lys til at gå i gang. Siden har Den Blå Hund skiftet ejere og udviklet sig til en egentlig restaurant med det dobbelte areal – og for nylig vendte Vogelius tilbage for at færdiggøre sit værk. Farverne måtte tones ned for at matche loftets patina efter årtiers gæstfrihed – og resultatet er en stemningsfuld udsmykning, der løfter blikket og rummet med sin kunstneriske energi.
I dag er Den Blå Hund stadig en af de mest elskede caféer på Frederiksberg, nænsomt renoveret gennem årene, men med sjælen og stemningen i behold. Udeserveringen trækker mange gæster til i de lune måneder – her kan man sidde med solen i ansigtet og nyde maden, mens Frederiksberg summer omkring én.







Indløsning
Dit værdibevis er gyldigt t.o.m. d. 15. november 2025
Åbningstider:
Mandag-Tirsdag : 10:30 - 23:00
Onsdag-Torsdag : 10:30 - 23:30
Søndag : 09:00 -22:00
Køkkenet lukker:
Mandag - Tirsdag : 21:00
Onsdag - Torsdag : 21:30
Søndag : 20:30
OBS: Værdibeviset kan ikke bruges Fredag & Lørdag
OBS: Der kan max. være 7 gæster pr. booking
Gæsternes anmeldelser
Det siger andre:
"Mega fed stemning perfekt service og den bedste mad nogensinde - seriøst 10/10" -Birk
"Denne cafe overgik alt forventning. Super hyggelig indretning og virkelig lækker mad - og venlig betjening. Vi kommer helt sikkert tilbage! Man får utrolig meget for pengene." -Fine
"Helt igennem fantastisk oplevelse. Lækker mad. Venligt og imødekommende personale." -Malene