12 Serveringer "Family Style" - Aftenmenu på Odette













Tilbuddets indhold
12 serveringer i "Family Style" - aftenmenuen på Odette:
Krustade med græskargelé & salvie
Chips med emulsion på nori- & kombutang
Knækbrød med fåreostecreme & kandiserede valnødder
Tartelet med svampecreme & syltede stikkelsbær
Oksetatar med morkelemulsion, syltede svampe, timian & tapioka
Flan på blomkål med estragon, cashewnødder & dashi-skum
Lilla kartofler med emulsion på rosmarin & "Hallands Siren"
Odettes signaturbrød med smør & sort hvidløg
Braiserede grisekæber med puré på persillerod, syltede salatløg, glaserede efterårsgrøntsager & Demi-Glace
Eller: Havbars med quinoa tabbouleh, fennikel, havtorn & Hollandaise sauce +125,-
"Brændende kærlighed" med sprøde løg & Guanciale
Vaniljesyltede rødbeder
"Odettes æblekage" med varme krydderier & yoghurtis
Eller: Citrus Namelaka med sprød crumble, havtorncoulis & honningis +50,-
OBS: Menuen skifter efter sæsonen og kan laves "grøn" (vegetarisk), såfremt det er oplyst på forhånd. Se den online HER.
Hyggelig bistrostemning i hjertet af København
Hos Odette træder du ind i en restaurant, hvor varme omgivelser, sæsonens råvarer og nærværende gastronomi går hånd i hånd. Beliggende på Kompagnistrædes karakteristiske gule hjørne i Indre By danner den fredede bygning rammen om en afslappet og indbydende oplevelse. Fordelt på to etager mødes du af varme farver, hyggelige detaljer og inspiration fra sydeuropæiske storbybistroer, som skaber en stemning, der inviterer til lange middage og gode samtaler året rundt.
Restaurantens filosofi tager udgangspunkt i enkelhed, kvalitet og sæsonens bedste råvarer. Køkkenchef Michal Clausen og hans team arbejder dogmefrit med inspiration fra hele Europa, hvor klassiske teknikker og moderne fortolkninger smelter sammen i retter, der fremhæver råvarernes naturlige smag. Mange af ingredienserne hentes fra lokale producenter omkring København, og menuen udvikler sig løbende i takt med årets skiftende sæsoner.
Med det åbne køkken som en naturlig del af restauranten kan gæsterne følge kokkenes arbejde på tæt hold. Her skabes en levende atmosfære, hvor håndværket er i centrum, og hvor hver servering afspejler Odettes ambition om at levere en helstøbt oplevelse med fokus på både smag, stemning og gæstfrihed.
12 serveringer med sæsonens bedste råvarer
Til aften inviterer Odette indenfor til en generøs 12-serveringers menu, der serveres “family style”. Her deles retterne ved bordet, hvilket skaber en social og afslappet spiseoplevelse, hvor smage, samtaler og nærvær får lov til at fylde. Menuen tager udgangspunkt i sæsonens råvarer og byder på et varieret udvalg af små serveringer, grønne indslag, fisk, kød og søde afslutninger.
Aftenen kan blandt andet begynde med sprøde snacks som krustader med gedeost, røgede mandler og ørredrogn, samt knækbrød med hummus. Herefter følger kreative serveringer som oksetatar med Sauce Choron, røget laks med marineret fennikel samt glaseret tempeh med syltede æbler. Hovedretterne byder på dagens fangst med blomkålpuré og kærnemælkssauce eller mulighed for at opgradere til oksemørbrad med demi-glace og brunet smør. Middagen afrundes med sæsonbetonede desserter: financier med hyldeblomstsorbet og jordbær eller en fyldig chokoladekage med blåbær.
Resultatet er en aften, hvor råvarer, håndværk og fællesskab går op i en højere enhed. Servicen er personlig og imødekommende, og den afslappede atmosfære gør Odette til et oplagt valg for alle, der ønsker en smagfuld og uforstyrret aften i hjertet af København.







Indløsning
Dit værdibevis kan bruges t.o.m. d. 17. december 2026
Værdibeviset kan kun bruges til en helaftensoplevelse hos Odette.
Åbningstider:
Mandag - lørdag: 17.00 – 23.00 (sidste booking kl. 20.30)