Den Gule Cottages julebord













Julefrokosten består af:
Sennepssild med æblesalat, smilende æg, kapers og rødløg.
Gravad laks med rævesauce og citron.
Svinebryst boulangere med æble/løg kompot.
Confiteret andelår med rødkål og tranebærsauce.
Risalamande med kirsebærsauce.
Cottagens brød og smør.
Juleidyl med udsigt til Øresund
Når formiddagslyset blødt falder ind over Øresund, og vinterkulden begynder at bide i kinderne, emmer det stråtækte bindingsværkshus af ro og tradition. Den Gule Cottage har siden 1844 ligget som en idyllisk oase ved vandet - og til frokost byder det charmerende brasserie på klassisk julehygge med smag, varme og atmosfære i højsædet.
Indenfor venter et lunt frokostbord dækket med sæsonens bedste råvarer, levende lys og et passioneret køkkenteam med rødder i både krotraditioner og moderne gastronomi.
Klassisk julebord i historiske rammer
Nyd et særligt julebord anno 2026, hvor tradition og finesse går hånd i hånd. Her får du det bedste fra den danske julearv serveret i elegante portioner, med kærlighed og respekt for håndværket: Sennepssild med æblesalat, smilende æg, kapers og rødløg. Gravad laks med rævesauce. Svinebryst boulangere med æble- og løgkompot. Confiteret andelår med rødkål og den klassiske tranebærsauce og selvfølgelig den traditionelle risalamande med kirsebærsauce
Menuen afspejler både sæsonens bedste råvarer og de omkringliggende omgivelser - skoven og stranden - hvor inspirationen til smag og sammensætning ofte hentes. Her er alt, hvad du behøver for en stemningsfuld julefrokost med kolleger, venner eller familie. Den Gule Cottage er som skabt til højtiden - både for øjet, ganen og sjælen.
Så læn dig tilbage og lad julefreden sænke sig, mens du nyder en klassisk julemenu på en af Klampenborgs smukkeste adresser.







Indløsning
OBS: Dit værdibevis kan bruges t.o.m. d. 20. december 2026
OBS: Der kan max. købes 8 værdibeviser pr. person
Du kan bruge dit værdibevis i perioden 11. november 2026 - 20. december 2026:
Frokost serveres i perioden: 12.00 - 15.30