Sommer på Peak 12 Hotel















Pakken indeholder:
Sommerophold på det eksklusive Peak 12 Hotel i Viborg
2 overnatninger i flot dobbeltværelse
Velkomstdrink
Økologisk morgenmad, som bl.a. består af friskbagte boller, pålægsdelikatesser, frugt, æg og bacon
Tidlig check ind kl. 13.00
Gratis Wi-Fi
Gratis parkering
Ankomst er muligt alle dage fra d. 22. juni - 1. september 2024
Din pris: 750 kr. pr. person for 2 overnatninger
Tilkøb:
Opgradering til Studio-værelse med tekøkken inkl. køleskab: 150 kr. pr. nat.
Enkeltværelse kan vælges i købsboksen. Der skal betales et enkeltværelsestillæg på 200 kr. pr. nat til hotellet.
Peak 12 peaker i Viborg
Det eksklusive Peak 12 Hotel slog dørene op for allerførste gang i august 2021, så du kan altså godt glæde dig til at opleve et ret nyt og lækkert univers. Navnet på hotellet er inspireret af tagvinklen, der hælder 12°. Derudover skal navnet også symbolisere, hvordan hotellet peaker smukt i bybilledet. Med sine 12 etager er hotellet faktisk den højeste bygning i Viborg! Men det er ikke kun højden, der peaker på hotellet – det gør kvaliteten også. Her er der fokus på bæredygtige løsninger, stilrene værelser, moderne faciliteter og de bedste oplevelsesmuligheder. Peak 12 er bygget sammen med Tinghallen Kongres- og Musikhus samt Restaurant Det Glade Vanvid, så du kan kombinere dit hotelophold med kulturelle, musikalske og gastronomiske oplevelser.
Tagterrasse med byens bedste udsigt
På Peak 12 kan du opleve Viborg på en helt ny måde! Her kan du nemlig komme op på hotellets øverste etage, der kommer til at fungere som en sublim tagterrasse. Her vil der være siddepladser, hvor du kan nyde Viborgs bedste udsigt – selvfølgelig med en lækker drink fra hotellets urban cocktailbar. Desuden har du mulighed for at nyde en dejlig morgenmad med en god anretning af friskskåret frugt, lokale specialiteter, fairtrade kaffe og delikate kvalitetsoste m.m.
Stilrent design på alle værelser
Peak 12 er beliggende i hjertet af Viborg, og byder på 155 værelser. Alle værelserne er indrettet i moderne og minimalistisk stil med fokus på det stilrene design. Her kombineres rå detaljer med varme toner – sammen giver det et fantastisk udtryk og en afslappende atmosfære. På værelserne finder I eget bad og toilet, hårtørrer, skrivebord og stol, TV med Chromecast samt gratis fibernet. De rummelige værelser spænder bredt fra luksuriøse og rummelige suiter med smuk panoramaudsigt over byen til familieværelser med connecting doors, studioværelser og dobbeltværelser.






