Jacy’z Hotel & Resort














Pakken indeholder:
Ophold på det ekstravagante Jacy’z Hotel & Resort i Göteborg
1 overnatning i flot dobbeltværelse (Jacy’z SMALL-kategori)
Adgang til hotellets skønne Pachanga Pool Club & Spa fra 20.00 - 22.00
Adgang til fitness-faciliteter
Asiatisk Sharing menu i Restaurant Gogogaga fra kl. 17:00
Udsøgt morgenmad efter en god nats søvn
Gratis Wi-Fi på hotellet
Du vælger din ankomstdato i købsboksen, hvorfor fortrydelsesretten frafalder efter køb
OBS: Din ankomstdato kan IKKE ændres efter køb. Tjek den dato, du har valgt, inden du gennemfører dit køb.
Velkommen på Jacy'z!
Jacy'z byder på flere forskellige oplevelser og nye indtryk – et sted, hvor man kan blive underholdt i flere dage. Fordelt på 27 etager vil I opleve tre restauranter, en skybar, en blomsterbutik og kronen på værket - Jacy’z Miami-inspirerede Pachanga Pool Club & Spa med to etager med opvarmede pools, saunaer, solsenge, pejs, barer og musik. Her kan I bruge flere timer af jeres ophold og bare nyde den gode stemning, som man også kender fra ESS-groups andre anerkendte hoteller som Marienlyst Strandhotel og Ystad Saltsjöbad.
Hotellets lækre værelser er alle sofistikerede med en indretning, der får dig til at sige "WOW". Bløde tekstiler, dæmpede pasteller, romantiske detaljer, frynser, luftige puder - og generelt bare helt overdådige omgivelser!
Pachanga Pool Club & Spa
En af hotellets mest spektakulære oplevelser findes på etage 27-28. På Pachanga Pool Club & Spa finder du to etager, som er perfekte til at genoplade dine batterier!
På den mere rolige etage 27 kan du svøbe dig ind i en badekåbe og lande blødt i en harmonisk atmosfære. Start med afslapning i saunaen eller lad det varme vand i poolen omslutte dig. Læn dig derefter tilbage i en af vores skønne daybeds, mærk varmen fra pejsen, og lad tankerne flyve væk, mens du nyder udsigten over horisonten.
Når fingrene er blevet rynkede, er det måske tid til at tage turen op til etage 28. Her stiger pulsen, og du bliver mødt af et spektakulært sted fyldt med energi. Her kan du skåle med en eller to cocktails, mens diskokuglen drejer i takt til musikken. Dette er etagen for dig, der vil mærke rytmen, nyde drinks i baren og svømme i en pool med hele byen som baggrund.
Spis, drik og vær glad
Jacy'z kan prale af hele tre restauranter – den store hovedrestaurant Archie's med All-American Classics, Gaby's, den amerikanske frokostrestaurant, og Gogogaga, den asiatiske skybar med LA vibes. Middagen serveres som en fantastisk asiatisk sharing menu i Gogogaga, hvor I deler salte, søde og sprøde retter, som smelter i munden. Menukortet prydes af serveringer som blandt andet hjemmelavet kimchi, tun tartar, wontons med kylling, fisk med limeblade og yaki spyd.
På Jacy'z lobbyplan finder du Archie's, hvor morgenmaden serveres. Her kan du for eksempel starte morgenen med en kæmpe Star-Spangled Breakfast Buffet med amerikanske pandekager med ekstra gods. Haps!
Göteborg: Natur, specialbutikker og byliv
Göteborg byder på en smuk skærgårdsnatur og et centrum med små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder, festivals, m.v. og er bl.a. kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – og sit meget omfattende kulturliv.
Besøg for eksempel den store park Slottsskogen (som også byder på en zoologisk have), Göteborg Kunstmuseum, det gamle fort Skansen Kronan eller læg vejen forbi Archipaleago, som er en gruppe klippeøer – en god attraktion, da det er rigtigt smukt at sejle rundt blandt øerne!







Godt at vide
Det siger tidligere gæster:
"Fantastisk hotel, super service, skøn morgenmad!"
- Janne, booking.com
"Så luksuriøst - noget virkelig ekstra - en oplevelse, ikke bare et hotel"
- Pia, booking.com