Drømmerejse til Bali





















Forude venter en uforglemmelig rundrejse på en af Indonesiens mest eventyrlige øer. Du starter blandt risterrasser og templer i stemningsfulde Ubud, videre til ø-paradiset Nusa Lembongan, til den sydlige kyst ved Uluwatu på halvøen Nusa Dua og slutter af med strandliv og boheme i det trendy Canggu. Undervejs er alt praktisk ordnet: fly, hoteller, transport og sejlture er inkluderet, og du bor komfortabelt med pool og morgenmad alle steder. Det hele er nøje tilrettelagt, så du får en ferie fyldt med oplevelser, kultur og strandliv – helt uden stress.
Pakken indeholder:
Fly fra CPH til Bali
20 kg indchekket bagage pr. Person
8 kg håndbagagekuffert pr. person
Transfer fra lufthavn til hotel
4 nætter på hotel i Ubud
3 nætter på hotel på Nusa Lembongan
3 nætter på hotel på Nusa Dua / Uluwatu
3 nætter på hotel på Canggu Beach
Morgenmad er inklusiv i prisen
Alle hoteller har udendørs pool
Alle transfers og sejlture mellem hotellerne
Dansk Rejsegarantifondsbidrag - nr 2052 din sikkerhed
OBS: Vær opmærksom på, at der ikke er nogen fortrydelsesret på dette tilbud, da der er fly inkluderet.
OBS: Man betaler blot et depositum på rejsen hos Take Offer. Resten af rejsens pris vil blive opkrævet senest 90 dage før afrejse direkte hos Øster Lindet.
Priser:
Fra København:
14.04 til 29.04: 15.990,- pr. person
13.05 til 27.05: 14.990,- pr. person
23.06 til 08.07: 17.990,- pr. person
14.07 til 28.07: 23.990,- pr. person
08.09 til 23.09: 15.590,- pr. person
29.09 til 14.10: 15.990,- pr. person
OBS: Ved bestilling på Take Offer betaler du kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
Tillæg og tilkøb:
Aftales og afregnes direkte med Øster Lindet.
Enkeltværelsestillæg: 5.000 kr.
Opgradering af hotel i Ubud til f.eks. Deluxe vær på 4* The Alana: 950,- pr. person for 4 nætter
Opgradering af hotel i Canggu til f.eks. Sense Cangu, Sense Garden View: 400,- pr. person for 3 nætter
Tilkøb af udflugter (læs mere om udflugterne under "det med småt"):
Git Git-vandfaldet – Jatiluwih-rismark – Tanah Lot-tempel (fra Ubud): 425,- pr. person
Carang Sari-cykeltur (fra Ubud): 450,- pr. person
Vulkanbjerget Mt. Batur-trek (fra Ubud): 550,- pr. person
ATV (fra Ubud): 750,- pr. person v/ 1 person pr. ATV | 450,- pr. person v/ 2 personer pr. ATV
Nusa Penida tur (fra Lembongan): 550,- pr. person
Nusa Lembongan (fra Lembongan): 450,- pr. person
Ferieparadiset Bali
Bali er uden tvivl Indonesiens mest populære ø kendt for sine magiske solnedgange, frodige landskaber og en levende kultur fyldt med farver og traditioner. Øen byder på noget for enhver smag, uanset om du søger afslapning ved stranden, eventyr i naturen eller autentiske kulturelle oplevelser.
Rejsen begynder i Ubud – Balis grønne og kreative hjerte. Her bor I midt på øen omgivet af risterrasser, frodig regnskov og majestætiske vulkaner. Ubud er kendt for sin kunstneriske sjæl, spirituelle atmosfære, hyggelige caféer, gode restauranter og spændende butikker. Området er samtidig det perfekte udgangspunkt for oplevelser som river rafting, cykelture, vandreture i naturen og mødet med de berømte aber i regnskoven.

Nusa Lembongan: Afslapning i ø-paradis
Efter opholdet på Bali går turen videre til den idylliske ø Nusa Lembongan, som ligger ud for Balis østkyst. Her sænkes tempoet, og hverdagen skiftes ud med palmer, hvide sandstrande og krystalklart turkisblåt hav. Øen byder på en afslappet og autentisk stemning, perfekt til både afslapning og oplevelser i vandet. Nusa Lembongan er ideel til snorkling og badning, og langs stranden finder du hyggelige caféer og gode restauranter med udsigt til betagende solnedgange. Det er stedet, hvor du virkelig kan koble af og nyde livet – langt væk fra hverdagens travlhed.
|
|
Uluwatu og Canggu
Rejsen fortsætter til Uluwatu på Nusa Dua-halvøen, beliggende på Balis dramatiske sydkyst. Området er kendt for sine imponerende kalkstensklipper, skjulte strande og vilde bølger. Her oplever du en mere rå og eksklusiv side af Bali med stilfulde resorts, åbne vidder og det ikoniske Uluwatu-tempel, smukt placeret højt over havet. For surfentusiaster byder området på bølger i verdensklasse.
Rejsen afsluttes i Canggu på Balis vestkyst – et trendy område, der kombinerer afslappet strandliv med moderne boheme-stemning. Her finder du luksuriøse beach clubs, gourmetrestauranter, rooftop-barer og et livligt café- og natteliv. Canggu er også et mekka for shopping og det perfekte sted at runde rejsen af med god mad, smukke solnedgange og total afslapning, inden turen går hjemad.
|
|
Program for rejsen
Dag 1: Afgang fra Danmark
Rejsen starter med afrejse fra København om morgenen. Undervejs bliver der sørget godt for jer med både mad og drikke, så rejsen foregår så komfortabelt som muligt. Der vil være et flyskifte undervejs, inden I fortsætter mod Bali.
Dag 2: Ankomst til Bali og videre til Ubud
Ved ankomst til Bali bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i Ubud. Værelserne er klar fra kl. 14.00, men bagagen kan opbevares, så I allerede kan begynde at nyde området. Brug dagen på at slappe af efter rejsen og tage en tur ned i den hyggelige by, hvor der findes et stort udvalg af restauranter til en dejlig første middag. Ubud er jeres base de næste 4 nætter og byder på et væld af oplevelser.
Dag 3–5: Ubud – kultur, natur og oplevelser
Dagene i Ubud er til fri disposition. Her er rig mulighed for at opleve Balis grønne hjerte med risterrasser, jungle og floder. I kan tage på den populære downhill mountainbike-tur, vandre i området omkring byen eller besøge Monkey Forest i Ubuds nordlige del. Byen har et stort udvalg af kunst, markeder, caféer og templer, og der findes mange muligheder for udflugter, som kan købes lokalt eller bestilles hjemmefra. Ubud er et sted, hvor dagene let flyver afsted i roligt tempo.
Dag 6: Med båd til Nusa Lembongan
Efter morgenmad bliver I kørt til havnen, hvorfra I sejler med hurtigbåd til Nusa Lembongan. Sejlturen tager ca. 1 time, og I ankommer over middag. Øen er lille og overskuelig med smukke strande og krystalklart vand. Ved ankomst er der transfer til jeres hotel, og resten af dagen er til fri afbenyttelse. Her har I 3 nætter og bor tæt på stranden med et stort udvalg af restauranter, barer og butikker.
Dag 7–8: Nusa Lembongan – afslappet ø-liv
Dagene er fri til at nyde øens rolige tempo. Nusa Lembongan er kendt for sine fantastiske snorkel- og dykkermuligheder, hvor man kan opleve farverige fisk og – med lidt held – manta rays. Øen byder også på smukke udsigtspunkter som Devil’s Tear og Dream Beach samt mulighed for en tur til naboøen Nusa Ceningan. Her slipper I for Balis trafik og kan nyde sol, hav og afslapning i afslappede omgivelser.
Dag 9: Flyttedag til Nusa Dua / Uluwatu
Efter morgenmad går turen videre med hurtigbåd tilbage til Bali, hvor I ankommer til området Nusa Dua / Uluwatu på den sydlige del af øen. Ved ankomst er der transfer til jeres nye hotel. Resten af dagen er fri til afslapning. Her skal I bo de næste 3 nætter med udsigt til dramatiske klipper, vilde kyster og det Indiske Ocean.
Dag 10–11: Uluwatu – klipper, strande og solnedgange
Dagene er til fri disposition. Uluwatu byder på smukke strande som Padang Padang Beach, spektakulære udsigtspunkter og en helt særlig stemning. I kan besøge det ikoniske Uluwatu-tempel og opleve den traditionelle Kecak-dans ved solnedgang eller tage til Jimbaran Beach og nyde frisk fisk og skaldyr med fødderne i sandet. Området er også oplagt til afslapning ved poolen eller små udflugter på egen hånd.
Dag 12: Videre til Canggu
Efter morgenmad forlader I Uluwatu og kører mod Canggu på Balis sydvestkyst. Vel fremme er resten af dagen fri. Canggu er kendt for sin livlige og moderne stemning med gode shoppingmuligheder, trendy caféer og et stort udvalg af barer og restauranter. Her bor I de sidste 3 nætter af jeres rejse.
Dag 13–14: Canggu – strandliv og bystemning
Dagene er fri til oplevelser på egen hånd. I kan nyde strandlivet, besøge de populære beach clubs, tage på shopping i de små boheme-butikker eller forkæle jer selv med yoga og spa. Besøg også Atlas Street Market med mere end 100 butikker med lokalt design. Canggu tilbyder både livlig stemning og rolige områder – perfekt til at afslutte rejsen i eget tempo.
Dag 15: Hjemrejse fra Bali
Efter morgenmad er det blevet tid til at tage afsked med Bali. Værelserne forlades kl. 11.00, men bagagen kan opbevares frem til afrejse. Ca. 4 timer før flyafgang er der transfer til lufthavnen, hvor check-in foretages. Hjemrejsen foregår med flyskifte undervejs.
Dag 16: Hjemkomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en oplevelsesrig rejse med hovedet fyldt af indtryk og kufferten fuld af minder fra Bali.
Afrejsedatoer, flytider og priser:
Flyveturen har en mellemlanding i Abu Dhabi eller Singapore, og der flyves over natten på nogle af flyene.
Ved både ud- og hjemrejse lander man den efterfølgende dag på hhv. Bali og i Danmark. Se de fulde flytider under "det med småt"
Vælg din ønskede afgang i købsboksen på denne side.
Antal overnatninger er inkl. transporttid.
OBS: Fortrydelsesretten frafalder efter køb, da fly er inkluderet i tilbuddet.
OBS: Du betaler kun et depositum på 10.000 kr. ved køb på Take Offer. Restbeløbet betales til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Priserne i tabellen er blot et depositum som betales til Take Offer. Se den fulde pris pr. person længere oppe.
| Ud | Udrejse | Hjem | Hjemrejse | Nætter | Fra | Udrejse lufthavn | Pris | Pris (Pr. person) | Info |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 14.04.2026 | 29.04.2026 | 15 | CPH | København | 10.000,- | |
| 13.05.2026 | 27.05.2026 | 14 | CPH | København | 10.000,- | |
| 23.06.2026 | 08.07.2026 | 15 | CPH | København | 10.000,- | |
| 14.07.2026 | 28.07.2026 | 14 | CPH | København | 10.000,- | |
| 08.09.2026 | 23.09.2026 | 15 | CPH | København | 10.000,- | |
| 29.09.2026 | 14.10.2026 | 15 | CPH | København | 10.000,- |







Godt at vide
5 gode grunde til at booke denne rejse
Alt det bedste ved Bali – samlet i én komplet rundrejse
Fly, hoteller, transport mellem destinationerne og nøje udvalgte oplevelser er inkluderet, så du slipper for besværlig planlægning. Rejsen er sammensat, så du oplever flere sider af Bali i ét sammenhængende og trygt forløb – fra jungle til ø-paradis og kystliv.Ubud – natur, kultur og kreativ energi
Rejsen starter i Ubud, Balis grønne og spirituelle hjerte. Her bor du omgivet af risterrasser, regnskov og vulkaner og oplever øens kunst, templer og lokale hverdagsliv. Ubud er samtidig det perfekte udgangspunkt for aktive oplevelser som vandreture, cykling, river rafting og besøg i Monkey Forest.Nusa Lembongan – ægte ø-stemning og krystalklart hav
På Nusa Lembongan sænkes tempoet markant. Her venter hvide sandstrande, turkisblåt vand og afslappet ø-liv uden trafik og stress. Øen er ideel til snorkling, badning og afslapning med udsigt til smukke solnedgange – et sandt pusterum midt i rejsen.Uluwatu & Canggu – dramatisk natur og moderne strandliv
I Uluwatu oplever du Balis vilde sydkyst med imponerende klipper, skjulte strande og ikoniske solnedgange ved templet højt over havet. Rejsen afsluttes i Canggu, hvor boheme-stemning, beach clubs, shopping og gastronomi sætter scenen for en afslappet og stilfuld afslutning på ferien.Erfarent rejseselskab – spændende udflugter
Rejsen gennemføres med Øster Lindet og byder på populære og spændende udflugtsmuligheder undervejs. Lokale eksperter står for logistikken, så du får gode hoteller, smidig transport og autentiske oplevelser – helt uden bekymringer.
VEJRET PÅ BALI
Bali har et tropisk klima og temperaturen er behageligt varm året rundt og varierer typisk mellem 27–32°C i dagtimerne og sjældent under 24°C om natten. Den våde årstid går fra november til april med mest nedbør i december og januar. Det handler om kraftige, men ofte kortvarige, tropiske regnskyl – særligt om eftermiddagen eller aftenen. Regntid betyder ikke heldagsregn. Mange dage starter solrigt og klart, og regnen falder som kraftige byger af kortere varighed. Vegetationen står frodig, og luftkvaliteten er høj, hvilket gør øen ekstra smuk i denne periode. Priserne er gode og der er færre turister end i højsæsonen - og det betyder meget for oplevelsen. Faktisk betegnes oktober og november samt februar til marts som gode rejsetidspunkter. Bemærk endvidere at kystområderne og det sydlige Bali får generelt får mindre regn end højlandsområderne og det nordlige Bali.
Bedste tid: Maj–september (tørretid, klart og solrigt). Men også mange mennesker og det hele er lidt dyrere.
Undgå helst: December og januar (mest regnfuldt). Men stadig fint hvis det er oplevelserne man går efter. Heldagsregn ses sjældent.
Godt alternativ: Oktober–november og februar–april – godt vejr med korte tropiske regnskyl og ikke nær så turistet - og så står alt flot og frodigt.



