Slotsidyl og forkælelse ved Lillebælt - Hindsgavl Slot





















Oplev et vaskeægte slotseventyr i naturskønne omgivelser ved Lillebælt. På Hindsgavl Slot venter ro, forkælelse og oplevelser lige uden for døren – hvad enten I drømmer om afslapning eller små eventyr i naturen. Tag hinanden i hånden og gå en tur gennem dyrehaven, den gamle skov eller den smukke slotspark, hvor udsigten over vandet sætter scenen for en helt særlig miniferie. Den friske luft giver god appetit, og tilbage på slottet kan I glæde jer til slotskøkkenets lækkerier. Med Hindsgavl som base ligger både Fyn og Trekantsområdet åbent for jer med spændende kultur, hyggelige byer og gode udflugtsmål. Men I kan også vælge at blive på slottet og nyde roen, atmosfæren og den historiske charme lidt længere. Opholdet fuldendes med en velsmagende middag med tre serveringer samt en lækker morgenmad med hjemmelavede specialiteter fra slotskøkkenet – den perfekte ramme om et uforglemmeligt slotsophold.
Pakken indeholder:
Unikt ophold på Hindsgavl Slot
1 - 2 overnatninger i standard dobbeltværelse i moderne slotsstil i slottets sidefløje
Middag med 3 serveringer på ankomstdagen, som serveres i Slotsladen (med forbehold for ændring af spisested)
Morgenmad med hjemmelavede lækkerier fra slotskøkkenet
Gratis parkering
Gratis wi-fi
Ankomst:
1 nat: Ankomst er muligt mandag - lørdag fra d. 23. marts 2026 til og med d. 16. august 2026.
I perioden fra d. 26. juni til 16. august, er det muligt at indløse dealen på søndage.
2 nætter: Ankomst er muligt alle dage fra d. 9. juli - 11. august 2026
Din pris:
1 overnatning: 999,- pr. person
2 overnatninger: 1.399,- pr. person
Tillæg og tilkøb
Betales direkte til Hindsgavl Slot ved check-in
Tillæg for ophold fredag/helligdage: 150 kr. pr. person
Tillæg for ophold lørdag: 300 kr. pr. person
Opgradering af værelseskategori er muligt mod merbetaling. Spørg hotellet ifm booking
Hindsgavl Slot
På Hindsgavl Slot får I en uforglemmelig miniferie i Danmark, hvor hele oplevelsen er gennemført ned til mindste detalje. Allerede når I drejer af fra hovedvejen og kører ned ad alléen med retning mod slottet, vil I opleve at blive ført ind i en anden tid. Dyrehaven, slotsparken og det flotte velbevarede og ikke mindst gamle slot gemmer på små historier fra en svunden tid. Sammen skaber de rammerne om en eventyrlig oplevelse med en helt særlig stemning.
|
|
Danmarks smukkeste udsigt
Slottet i sig selv er fyldt med charme og flere hundrede års historie, men også park, skov og dyrehave tilfører noget helt særligt til jeres ophold. Den 40.000 m2 store slotspark er åben hele året rundt, og her kan I nyde udsigten til Fænøsund til den ene side eller den 800 år gamle slotsruin til den anden. I parken finder I levn fra gammel tid, smukke blomster og træer, alléer, damme og terrasser, samt Pavillonen Sorgenfri, hvor H.C. Andersen sad og skrev digte. Naturen omkring slottet er helt unik, og her kan du faktisk få Danmarks smukkeste udsigt ifølge H.C. Andersen. Den skal indtages og nydes, og det får du rig mulighed for.
|
|
Værelser, du sent vil glemme
Det magiske slot råder over 120 værelser, hvoraf størstedelen fremstår i slotsstil i slottets sidefløje, mens de resterende værelser i staldene er nyrenoverede værelser i moderne og enkel stil. Værelserne i klassisk slotsstil er pompøse i deres udtryk med lysekroner, ægte tæpper og flotte møbler. Her kommer historien virkelig til sin ret. Værelserne i moderne slotsstil byder på høj kvalitet med et historisk præg. Interiøret er holdt enkelt og let i form og farver, og de ensfarvede tekstiler matcher farven i tapetet.
|
|
TIP! Læs mere om de flotte værelsestyper via linket HER.
Egen køkkenhave og friske råvarer
Uanset hvad der bringer dig til Hindsgavl Slot, kan kokkene i slotskøkkenet fuldende oplevelsen med en virkelig dejlig middag. Lavet fra bunden og så vidt muligt af ingredienser fra slottets 10.000 kvadratmeter store køkkenhave, hvor frisk frugt, grøntsager og krydderurter springer ud i sommerhalvåret og forsyner køkkenet med friske råvarer. Hele året kan du nyde lækkerierne fra køkkenhaven, idet der syltes og henkoges frugt og grønt til brug uden for sæsonen. Så glæd dig til alt fra friskopgravede kartofler og solmodne tomater til smagsrige krydderurter eller saftige, syltede bær. Du vil opleve at det meste er hjemmelavet - lige fra brød og kager til honning, marmelade og chokoladecreme på morgenbuffeten.
|
|
TIP!
Området nær slottet byder på masser af oplevelser!
Her finder du bl.a. kunst, sejlads, shopping og Bridge Walking.














