NYHED: Ophold på Höllviksnäs Hotell i Skåne













Kryds Øresund og glæd dig til et par rolige dage i Höllviken - et af Skånes mest populære ferieområder, kun omkring en time fra København. På Höllviksnäs Hotell bor du tæt på både hav, strand og grøn natur med byen inden for gåafstand. Opholdet inkluderer 1 eller 2 overnatninger i dobbeltværelse, morgenmad og adgang til hotellets relaxområde med indendørs pool og sauna. En nem og prisvenlig getaway, når du trænger til at skifte hverdagen ud med svensk kyststemning og lidt ekstra ro.
Pakken indeholder:
Ophold på Höllviksnäs Hotell
1-2 overnatninger i standard dobbeltværelse
Adgang til relax- og poolområde
Dejlig morgenmad
Gratis parkering
Ankomst er mulig alle dage fra d. 1. september 2026 - 31. maj 2027
OBS: Der tages forbehold for udsolgte datoer og lukkedage
Din pris:
1 overnatning: 379,- pr. person
2 overnatninger: 599,- pr. person
Höllviksnäs Hotell
Höllviksnäs er et enkelt og uformelt hotel omgivet af grønne områder, fyrretræer og med havet tæt på. Hotellet består af flere mindre værelsesbygninger, som ligger spredt rundt på området og giver stedet en afslappet og næsten sommerhusagtig stemning. Værelserne ligger i stueplan og har egen indgang samt en lille terrasse uden for døren, hvor du kan nyde lidt frisk luft. Her får du en rolig og praktisk base for opholdet, og med gratis parkering på området er det nemt at komme til og fra. Flere steder er det desuden muligt at parkere tæt på værelset.
Relax, pool og sauna
Under opholdet har du adgang til hotellets relaxområde, hvor du kan sænke tempoet og nyde en pause fra dagens oplevelser. Her finder du en indendørs pool, tørsauna og dampbad samt siddepladser omkring poolområdet. Tag en svømmetur, få varmen i saunaen eller find en rolig plads og læn dig tilbage. Relaxområdet ligger tæt på værelserne og er derfor nemt at bruge både om morgenen og senere på dagen. Det er oplagt at runde en tur ved havet eller en dag i området af med lidt ekstra afslapning.
Höllviken og området
Höllviken ligger på Falsterbonæsset i det sydlige Skåne og er et eftertragtet ferieområde med strand, hav og smuk natur tæt på. Området har en afslappet kyst- og sommerhusstemning, som på mange måder kan minde om de populære ferieområder i Nordsjælland. Fra hotellet kan du gå til Höllvikens butikker og restauranter på omkring 10 minutter, mens strand og naturoplevelser også ligger lige i nærheden. Brug dagen på en gåtur langs vandet, besøg byen eller tag på en lille udflugt i området - her er gode muligheder for at kombinere rolige dage med oplevelser i det sydlige Skåne.







Godt at vide
5 gode grunde til at booke dette ophold
En nem getaway tæt på København – på omkring en time kan du skifte hverdagen ud med svensk kyststemning, grønne omgivelser og et roligere tempo.
Relaxområde med pool og sauna – under opholdet har du adgang til indendørs pool, tørsauna og dampbad, så der er god mulighed for at koble af efter dagens oplevelser.
Bo med naturen lige uden for døren – værelserne ligger i stueplan med egen indgang og lille terrasse, omgivet af grønne områder og med havet tæt på.
Oplev populære Höllviken – gå til byens butikker og restauranter på omkring 10 minutter, og kombiner opholdet med strandture, kystvandringer og hyggelige stop undervejs.
God base til et par rolige dage i Skåne – med morgenmad, gratis parkering og kort afstand til både hav, by og natur er det nemt bare at ankomme og nyde opholdet.