















Morgenkombi i Nordhavn - Caféhygge & Fælleskab i Nordhavn
BMO + Valgfri varm drik hos Nordhus
Perfekt til den stille morgen eller en brunch med vennerne
Kan indløses helt t.o.m. d. 13. januar 2026
Normalpris 93,- / Din pris: 49,- / Spar 47 %
Læg vejen forbi Nordhus og nyd en morgenkombi bestående af en BMO + en valgfri varm drik. Sæt tænderne i en hjemmelavet og friskbagt surdejsbolle med god krumme + tilhørende smør og ost. Kaffen er 100 % økologisk og kommer fra mikroristeriet ØNSK, som også slår sine folder i Nordhavn. Du kan også vælge en kop te eller en varm kakao.
Sammensæt selv din kombi - og nyd hyggen hos Nordhus.
Smag på fællesskabet i Nordhus
I det nye Nordhavn - mellem gyder, granit og grønne lommer – gemmer der sig en perle: Nordhus: en café, et lokalt frirum og et kulturhus, hvor unge både bor, arbejder og driver huset. Her tilberedes maden, brygges kaffen og planlægges fællesspisninger og events – alt sammen med en følelse af nærvær og nysgerrighed.
Bag facaden i rød tegl finder du caféen som er åben for alle. Her serveres dagens kaffe og hjemmebag med en ro, man ellers skal langt ud på landet for at finde. Der er højt til loftet, dæmpede farver og rå beton, og det hele oser af overskud – både menneskeligt og æstetisk. De mange kulturelle arrangementer og ugentlige fællesmiddage trækker både lokale og besøgende til – og har allerede gjort Nordhus til lidt af et stamsted i kvarteret.
Både atmosfæren og arkitekturen er no nonsense – men altid med varme og sjæl. Går man forbi, ser man det måske ikke. Men træder man indenfor, mærker man straks den særlige Nordhus-energi: hjemlig, ambitiøs og uprætentiøs på samme tid.
Dit værdibevis kan indløses hos Nordhus
Værdibeviset er gyldigt t.o.m. d. 13. januar 2026
Brug dit værdibevis:
Århusgade 124A, 2150 København
Mandag-Fredag: 07.30 - 11:00
Lørdag-Søndag: 08:00 - 11:00
OBS: Nordhus holder julelukket i perioden: 19. december 2025 - 4. januar 2026